En ny gruppe er etableret for danskere i udlandet. På kun to dage er vi nu oppe på 23 brugere, hvor af få kommer fra andre postlister, jeg har været medlem af, mens resten er fundet på mingler.dk som man skal være tilsluttet først, for at kunne komme ind i gruppen som kører under

mingler.dk

Bor du i udlandet, og gerne vil have et netværk af andre udedanskere, så prøv at melde dig ind. Du finder gruppen på

http://www.mingler.dk/group/danskerebosatiudlandet

Men husk at du altså skal have et medlemsskab af mingler.dk først. Det er gratis og tager et par minutter at få.

Kniber det med at finde ud af minglers system, så skriv til mig her på min urban blog.

Håber at se dig på

"danskere bosat i udlandet"

DBH/ Udedansker

Norge: Verden set fra et lokum, eller mangelen på samme

For nogle måneder siden, så jeg en blog, skrevet af et glad menneske, som havde fået arbejde. I Norge. Landet som for sådan cirka tusind år siden fik det halve af de danske oliekilder foræret af en alkoholisk socialdemokrat, Hækkerup senior, skulle være sagen. Selv for danskere, som kunne danne flok med russere, polakker, irere, og hvad der ellers findes af folkeslag.

Jeg kan kun sige velbekomme, efter at jeg har været i Oslo en uge. Og lad som udgangspunkt tage den situation, at være pissetrængen. Hvis du skal tisse sådan cirka hver tredje eller fjerde time, og ikke har et transportabelt toilet under armen, så forbered dig på problemer, både med at holde bukserne tørre, og hvis du endelig finder et toilet, så forbered dig på at din bankkonto får problemer.

En eftermiddag fes jeg rundt i den indre by, og fandt endelig en McDonald´s, de plejer verden over at have en masse toiletter. Og de er de reneste. Ja det er så rene, at denne amerikanske koncerns største tiltrækningskraft for mig, altid har været deres toiletter. Men… i Oslo er der ingen  adgang til Mc´Donalds toiletter. De er simpelthen låste. Udefra.

Ok. Jeg fandt så en filial af Burger King, jeg var på det tidspunkt så trængende, at jeg for første gang i mit liv var blevet kalveknæet. Jeg fandt et toilet, det havde også døre. Hos Burger King brugte man toiletdørene som opslagstavler. Hvis man ville have ret til at bruge toilettet, skulle man have en kode udleveret ved kassen. Med køer der var en halv time lange.

Jeg fandt endelig et toilet på Oslos banegård. Bag røgfarvede ruder sad en vagt i sit bur. Han så meget bister ud. Foran var der et system, som hvis man skal ind i idrætsparken, man skal betale først. Med mønter. 10 kroner. Norske. Jeg havde ikke en mønt, fes rundt, endnu mere kalveknæet end hos Burger King, og tiggede folk om at få vekslet.

Endelig kom jeg ind, åbnede for slusen, og fik pisset af.

I Norge har de det godt. Det er et super land. For nordmænd og kvinder. For folk der kommer fra fattigere lande, eksempelvis fra Danmark, siger man. Men… grunden til at det er så svært at få tisset af, er misbrug af toiletterne. Narkomaner. Alle vegne.

Så næste gang jeg kommer til et land, vil jeg stille mig op på en toiletkumme og udskrige: Kære land, vis mig dine toiletter, og jeg skal sige hvem du er.

Hvordan går det i øvrigt med dig, der skrev så begejstret om Norge. Har du det godt. Nyder du at betale 89.00 kr. på tilbud!!! For 700 gram kyllingebryst, eller betale 26.00 kr. for en tur i en bybus?

Hilsen Trott

Jeg har nu været i Danmark i knap 14 dage. Og det er faktisk gået fint. Ikke mindst når jeg bliver inden døre. Men i dag gik det så galt, at der kun var ét at gøre, nemlig at skraldgrine, da jeg selv og min kammerat kom ud i bilen.

Jeg er blevet kørt en del rundt i den tid jeg har været her, så i dag da jeg hørte at tanken skulle fyldes, bad jeg om at komme med. Underforstået, jeg ville betale den tankopfyldning.

For nogle dage siden havde jeg sukket over, at jeg endnu ikke under dette besøg, havde smagt en hotdog "med det hele". Så det var oplagt, at kombinere turen til OK benzin med indtagning af en hotdog eller to, plus endnu et ærinde.

Kammeraten og jeg gjorde virkelig noget ud af det, snakkede om, hvor der stadig var gammeldags pølsevogne, og vi endte med at vælge pølsegrillen på det havneområde, som er tæt på containerhavnen. Glade landede vi, solen skinnede, der var borde udenfor, ja men livet var dejligt.

Inde i grillen bestilte jeg en hotdog med ristede løg, og den kraftige kvinde svarede med at smide rå løg på pølsen.

Og sådan fortsatte det. Alt gik galt. Da jeg stod med dyret i hånden, kom konen i tanke om, at hun havde glemt ketchup og sennep.

Snart var vi oppe at skændes. Hun havde hørt, helt sikkert, at jeg havde bedt om rå løg. Det havde jeg helt sikkert ikke. Jeg havde faktisk glemt, at man kunne bruge rå løg. Ja jeg har været væk meget længe. Konen blev sur, jeg sagde "rend mig", min kammerat fik sin hotdog, jeg betalte, gav hende en 100 kr. seddel, men hun ville have den 50er, som hun havde set. Det var vist der, jeg kom til at sige, at hun kunne rende mig, og før det, kommer jeg nu i takne om, havde jeg helt bevidst meget højlydt sagt til min kammerat, at hun var lige så sur, som de agurker hun serverede.

Da vi sad ude i solen, ved et af de herlige borde, så jeg at grillen hedder Perle, eller perlen, og så begyndte jeg at grine. Og da vi kom ud i bilen igen, skraldgrinede jeg.

Og da det var klaret, døbte jeg konen, kun 90 kg, Perle. Ikke perleløg, ikke perlekæde, ikke sure perle, nej bare Perle.

Og nu jeg er i gang.

I går mandag var jeg på jagt efter danske TV-serier. Riget, rejseholdet, og den slags. Jeg var blevet anbefalet TP i Frederiksgade her i Århus.

Jeg prøvede først andre butikker, men endte der nede. "Ham med håret",som jeg havde fået at vide var dygtig og ikke mindst venlig, var der ikke, men en ung ekspedient fandt noget til mig, som kostede en 1/4 af hvad jeg ellers havde set.

Ham med håret kom da jeg gik, men pyt. Jeg havde fået en venlig, korrekt behandling.

På vej videre, kom jeg til en butik i Nørregade, som solgte bøger, DVDer, osv. Jeg gik der ind, håbede at jeg kunne finde et brugt sæt af en af de lange serier. Da jeg kom ned i bunden af butikken, stod der en fyr, med en flaske i hånden. Han rodede i filmene på hylderne foran ham. Men han "så" mig ikke, smilte ikke, jeg troede simpelthen, at han var en kunde.

Så jeg fandt en knægt, som arbejdede. Jeg spurgte om han arbejdede i butikken, lissom for at være sikker. Spurgte til serier, og han pegede over mod hylderne, fra hvor han stod. "Alle danske film er der ovre". Jeg prøvede med et "Jeg har ikke boet i Danmartk i mange år, hvilke serier findes der"?

Han pegede igen, og jeg gik op til kassen, hvor fyren med flasken, nu stod på betjeningssiden af disken. Scenen gentog sig, jeg spurgte venligt, han pegede, osv.

Kultur chok. Ja.

Hilsen/ Trott

Hej,

jeg så nedenstående link for en nyoprettet gruppe på Mingler.dk for "Danskere der bor i udlandet i kort eller lang tid".

Måske er det noget for dig. Den kommer her under

Hilsen Trott

http://www.mingler.dk/group/danskerlisten 

Jeg landede i Kastrup i torsdags. Om morgenen. Og fra det øjeblik flyet landede, har mit liv været et andet end det, jeg plejer at leve. Ikke nødvendigvis bedre, men anderledes.

Tag bare sådan en lille ting, som da flyets landingshjul stoppede med at dreje rundt. Jeg selv og mine medpassagerer blev siddende. Længe. Helt indtil skiltet med fasting seatbelts blev slukket. Det e r lang tid. Der var også en underlig anderledeshed i måden man rejste sig fra sit sædet. Ikke noget med at springe op, som om flyet brændte. Og hvis sidemanden/ kvinden kunne se at den anden var i gang med at tage sin taske ned fra bagagerummet, ja så blev personen siddende, indtil der var plads.

Jeg sad yderst, og kom først op at stå. Fik fat i min 20 kg tunge håndbagage, og midt i den bevægelse, talte min danske sidemand til mig, for første gang under hele turen. 11 timer, med et sæde i mellem os, uden et ord eller et sekund med øjenkontakt, og nu snakkede manden pludselig til mig. Jeg husker faktisk ikke hvad han sagde, men… pludselig huskede jeg det indlæg, som en medblogger havde skrevet på bloggen om de daglige rejser mellem to vestjyske byer. Han/ hun oplevede det som noget meget slemt. Jeg tror nokat ordet helvede var involveret.

Nå, men der stod jeg, midt i gangen i en 7hundrede og et eller andet. Ingen åndede mig i nakken, ingen skubbede og sagde “undskyld mig”, ingen trådte op på det nærmeste armlæn for at muliggør en overhaling. Og da dørene endelig blev åbnet, var der stadig ingen der skubbede.

Velkommen til Danmark, sagde jeg til mig selv. Og til thai stewardesserne m/k sagde jeg sawadeecap, som jeg havde lyst til, for der havde ikke været noget at klage over under turen fra Bangkok til Kastrup.

Da jeg kom frem til paskontrollen, var der stadig ikke nogen der skubbede, men til gengæld var vi et par 100drede mennesker, som ventede på at vise vore pas. Og der var ingen der brokkede sig. Ud over mig. To paspolitibetjente til s å mange mennesker. Det var noget værre noget, synes jeg nok. Nede på perronen så jeg en uniformeret togmand. Gik hen mod ham, han kiggede på mig et kort sekund, og vendte så om, hans foratfåtidentilatgåspadseretur fik en ny retning. Men trods rejsetræthed fangede jeg fyren, og så var han da flink og servicerende.

Så var jeg endelig klaar til at sidde. Men hvad var nu det. Der var ingen bænke, men derimod nogle rustfrie kælkebakker. Bakker. Kælke. På en perron i Kastrup. Mysteriet blev løst, da en svensker, viste det sig, satte sig på den sikkert dyrt designede og dertil indrettede genstand. Mon det var en bænk? Jeg fulgte svenskerens eksempel, satte mig, og var ved at ryge på røven. Kraftige spændinger i mine lårmuskler fik dog stoppet nedturen.

Og mens jeg prøvede at få mine simkort til at fungere, så jeg kunne sende en sms tilbage til mine kære i Fjernøsten, var mine energier splittet op i dels at undgå at glide ned ad kælkebakken, dels at knokle med de skide sim kort. De har fungeret på fire forskellige kontinenter, men nej, ikke i Danmark.

Endelig kom toget, jeg hoppede ind og fandt min plads. Jeg havde nu været 70 minutter i Danmark.

Videre.

Her er den så, min miniundersøgelse. Min fornuft gjorde mingler.dk til en klar vinder. Mens mit hjerte satte urbanblog.dk på den øverste skamle.

Blogs. Ja. Jeg er blevet bidt af det, kan man vel sige. Og samtidigt prøver jeg at lære systemet, og ikke mindst nogle af de forskellige muligheder der er. Tro mig, der er meget stor forskel på selv de største på markedet. Lige nu bruger jeg følgende: 

Mingler.dk

TV2

Smartlog

Easyblog og

Urbanblog.dk 

Min metode er, at jeg i princippet sender de samme indlæg, til alle blogs. Og som jeg har fortalt før, sammenligner jeg så løbende, hvor mange hits, og ikke mindst hvor mange kommentarer, de forskellige blogs giver. 

Tanken er så, at jeg koger mit brug af blogs ned til to eller tre af de blogs, som jeg har det bedst med.

Easyblog.dk er helt sikkert en af dem, der ryger. Bloggen domineres af træningsfanatikere, og mennesker som vil prøve at tjene penge på den samme type mennesker. Der er generelt meget få indlæg, og lige så få kommentarer.

Pudsigt for den enten intetsigende eller snævert målrettede blog er, at mange af de brugere som er med der, har gjort utroligt meget ud af deres forsider. Men, selv guld kan lugte af lort. Væk med Easyblog. Duer ikke. 

TV2blog. Den praler med at være den blog i kongeriget, som giver de fleste reaktioner. Jeg kan kun sige, at det gælder ikke for den type indlæg, som jeg skriver. Ok. Da jeg lavede et debatindlæg om ”Hundedanmark”, så fik jeg tre kommentarer fra den samme ophidsede hundeven. Jeg har desuden fået en kommentar, som udviklede sig til en mindre korrespondance fra en enkelt bruger. Men som jeg ser det, handler det meget om helt almindelige emner, helt almindelige, gentager jeg lige. 

Smartlog.dk giver nogle flotte hit tal. Men jeg ved nu ikke hvor meget man skal ligge i netop det. Bloggen er velfungerende, nem at overskue, måske den mest brugervenlige af dem jeg har mødt, hvis det kun handler om blogs. Og der er mange vidt forskellige emner, oppe at vende. Jeg synes det er sjovt at læse om Adia, tror jeg hun kalder sig, som flere gange dagligt skriver om sin egen, og andres seksualitet. De skriver ligefremt, rimeligt godt, og ja, sjovt. Der er også folk her fra Fjernøsten, og selvfølgelig masser af emner. Jeg tror meget at det handler om at give bloggen en chance, vælge sig nogle skribenter ud, selv gøre sig bemærket, og så kan smartlog.dk sagtens blive god for de fleste. Tilbage til hit tal. Jeg har cirka 10 indlæg på min blog der. I den hitliste, som er indbygget, er et indlæg jeg skrev i irritation, ”Jeg stinker ikke”, en klar nummer et, med næsten dobbelt så mange som nr. 2, som er et indlæg, der også er på de andre blogs jeg er tilsluttet, det om vinduespudseren som pludselig hang ud for mit vindue, 100 meter over asfalten. Og nr. 3 er det med luderne, som tager hjem i god tid før fasten.

Den statistik lærte mig, at man skal redigere lidt som ekstrabladet, hvis man vil have hit, alene på de enkelte overskrifter. 

Og nu er vi så fremme ved finalen, der skal udkæmpes mellem Urbanblog og Mingler.dk – to vidt forskellige blogs, som bygger på hvert sit koncept. 

Det var på urbanblog, jeg lærte lidt om mediet blog. Man kan vel sige at jeg er to uger hendes i min tid som blog lærling. Og det er den blog, som i første omgang har givet mig mest. Jeg har virkelig brugt urbanblog som det vindue, som jeg har kigget igennem for at se det DK, som jeg reelt ikke har så meget idé om længere, fordi jeg har været så længe væk.

Jeg synes ikke at den meget meget lave gennemsnitsalder er et problem for mig. Endnu. Men det kan den blive. Ud og at have en masse vidunderlige bloggere, har urbanblog en god forside. Søjlen i højere side med svar fungerer godt, synes jeg. Jeg har foreslået Anne Dorthe på adm. At give svarene endnu mere plads på forsiden, lad os se hvad der sker. En sidste ting om Urbanblog, den er indtil videre uden reklamer, og det er jo med til at gøre den så overskuelig, som den er. 

Mingler.dk

Og så til den blog, som jeg vil erklære for vinder i den mini undersøgelse, som jeg har lavet den sidste uges tid.

Mingler.dk er utroligt mange ting på én gang. Osse en blog. I første omgang blev jeg utroligt tosset på mingler, fordi de lover en GRATIS hjemmeside til de som er tilsluttet. Jeg tilmeldte mig bare, og det var først i bekræftelsen, at jeg fandt ud af, at det kun var en gratis prøvemåned, de tilbød. Bondefangeri, siger jeg bare. Jeg brokkede mig, og fik svar tilbage, en gang hælden vand ud af øret. Mingler er fyldt med annoncer, men de prøver også at tjene penge på at sælge hjemmesider, ret dyrt endda, sammenlignet med hvad man ellers kan få en hjemmeside til, udenfor mingler.dk 

Men det er flot og godt lavet, Mingler systemet. Der er blogs, grupper, og som sagt en hjemmeside man kan købe. 

Den blog jeg har hos mingler, synes jeg fungerer fremragende. Vejen til den kan være lidt lang, fra man åbner, men jeg tror at det kun er et spørgsmål om et trick eller to, husk at jeg kun er to uger henne i min læreperiode. 

Der er til gengæld et meget direkte system, til at oprette sig et netværk. Man udpeger en medskribent, klikker, og i løbet af sekunder modtager den udvalgte invitationen. Jeg har indtil nu, kun valgt en, det er urbanblog jeg bruger indtil videre til andet end lige at sende blogs ud, men det er et fremragende system. Det samme gælder den indbyggede e-mail service, som er bygget ind. I netværket kan man sende og modtage mails. Meget smart.

Her til morgen tilmeldte jeg mig en gruppe, stifinderen. Har endnu ikke fået svar. Gruppen, der er moderator styret, har mere end 1000 brugere. Jeg ved endnu ikke, om jeg bliver accepteret. Hvis ikke, kan jeg finde andre grupper, eller jeg kan selv danne en.

Godt. Dette er i al beskedenhed en miniundersøgelse bygget på egne erfaringer, indhentet på meget kort tid.

Jeg ved det godt. 

Ha en fortsat god weekend. 

Trott

Jeg har kigget mig omkring, på andre blogs her til morgen. På den hos TV2 fandt jeg en blog, hvor overskriften var netop “Økologisk hundemad”. jeg troede at det var et debatindlæg, og klikkede på det.

Men det var en fyr, som direkte eller indirekte forsøgte at gøre reklame for sin nye butik, som skal sælge økologisk dyrefoder.

Jeg kan mærke, at jeg er ude på den tynde is, for her er jeg virkelig i hadeland. Lidt som når nogle folk forsøger at holde op med at ryge. Jeg har aldrig selv holdt hund, og har altid være skeptisk, mindst, mod menneskeliggørelsen af hunde. Reserveægtefælle, reservebarn, reservesøster, reservekærlighedsleverandør, osv osv.

Tynd is. Forsigtig forsigtig. Ville det ikke være rimeligt, hvis man nu vil holde hund, blot at holde dyret gående, i dobbeltforstand, og så prøve at sætte sig lidt i, hvor mange børn der faktisk dør af sult hvert minut, og når man har fundet den kilde med den oplysning, ja så se lyset, og hjælpe lidt til med at lidt færre børn dør af sult, og lidt flere børn og andre mennesker, får noget mere at spise, økologisk eller ej?

Sagt på fastens 2. dag.

Hilsen/ Trott